Du kender VW, Ferrari og BMW – alle 3 forskellige producenter af bilmærker. Det fungere på samme måde i Karting-sporten, forskellige producenter og forskellige produkter. 

Du kan støde på mange forskellige gokart-mærker – og nogle er endda af samme producent. Det vil sige, at du kan bruge de samme reservedele på nogle af gokart-mærkerne, hvor andre slet ikke vil passe på.

Der er rigtig mange forskellige gokart-mærker, og en del forskellige producenter også. 

Gokarterne kommer med nye homologeringer – så hvis du har købt en brugt Tony Kart fra 2014, så betyder det bestemt ikke at delene som sælges nu, passer på din Tony Kart fra 2014. 

Se listen med hvilke gokart-mærker, som er fra samme producent – og hvilke der ikke er…

Der findes som udgangspunkt 2 typer rammer som anvendes. 950mm og 1040mm, og det er længden på gokarten. 

950mm-ramme
Anvendes i de små klasser, også kaldet “mini-ramme” i daglig tale. Klasserne hvor Mini-rammen anvendes i, er Micro 60, Mini 60 og Rotax Micro. Bagakselen er 30mm i diameter.

1040mm-ramme
Anvendes i junior/senior klasser, også kaldet “stor-ramme” i daglig tale. Rammen er lidt størrere og bagakselen måler 50mm i diameter. Skal man bruge en KZ2 gearkart eller Rotax DD2, så er rammen lidt anderledes, men har samme mål og reservedele.

Tandhjul og gearing er det samme – nogle kalder det gearing andre tandhjul.

Med gearing / tandhjul kan du styre, om gokarten skal have en højere topfart, eller mere acceleration. Det gælder om at finde den rigtige balance.

Hvor lavere nummer tandhjul, som du har på gokart – hvor mere topfart får du, dog mindre acceleration. Har du derimod et højt nummer tandhjul, så får du mere acceleration, men ikke den samme topfart. Lad os komme et eksempel…

Eksempel 1
Langsiden er 230 meter, her vil det være en god idé at sætte et lavt nummer tandhjul på, så man får topfarten på langsiden.

Eksempel 2
Langsiden er 100 meter, her vil det være en god idé at sætte et højt nummer tandhjul på, så man får acceleration ud af svingene.

Det er vigtigt at finde den rigtige kombination. Får man et for højt tandhjul på, så mister man topfarten – får du derimod et for lavt tandhjul på, så har du en god topfart, men accelerationen ud af svingene mangler. I værste tilfælde, kan gearingen være så lav, at du heller ikke når en god topfart på langsiden, fordi gokarten har svært ved at trække ud af svinget på langsiden. 

Der findes tandhjul i mange størrelser. På danske baner arbejder man oftest i gearinger/tandhjul som er mellem 73-85 alt efter banens udformning.

Tørvejrsdæk – også kaldet slicks
Anvendes, når det er tørt. Slicks-dækket har intet mønster.

Regnvejrsdæk – også kaldet wets
Anvendes, når det er vådt. Regnvejrs-dækket har mønster.

Dæk siges at være guldet i Karting – og det er tildels rigtigt, som du ser i Formel 1, så har det meget betydning hvor bløde dækkene er, og hvor mange omgange / kilometer du har kørt på dækket.

Dæktrykket justeres efter hvor varmt og koldt det er i luften, og det er et forskelligt dæktryk – alt efter blødheden på dækket, og ikke mindst producenten af dækket.

Hver klasse kører oftest på forskellige dæk, fra forskellige fabrikanter / producenter, som du måske kender fra dæk til almindelig personbiler, hvor du også kan vælge hvor meget greb, støj og holdbarhed. 

Hvilken klasse kører på hvilket dæk?
Rotax kører på MOJO
X30 kører på LeCont
Micro60 / Mini60 / OKJ / OK / KZ2 kører på LeCont

Nogle af klasserne kører på samme type dæk, mens nogle andre kører på blødere og hårdere. En god grundregel er, hvor hurtigere klassen er, hvor blødere dæk er det. Når dækket er mere blødt, så giver det mere greb, men holdbarheden er også mindre, fordi dækket bliver presset mere. 

Vigtig information omkring dæk
Til løb kører man efter klassens reglement, det vil sige at man skal køre på det rigtige dæk, og den rigtige dæktype fra fabrikanten, som er opgivet i klassens reglement –  men til træning bestemmer du selv, hvilke dæk du vil anvende til at træne på. Når du er ny, er det vigtigt at komme ud at køre nogle omgange i din lokale klub. 

Dæktrykket – forskellige fra fabrikant og dæktype
En god tommelfinger regel her i Danmark er dog, at du prøver at ramme følgende dæktryk, når de er varme. Et varmt dæktryk, betyder du tager dæktrykket, når køreren kommer i pit. Hvis dæktrykket er for varmt, kan du lukke lidt luft ud, så det passer med det dæktryk du gerne vil ramme.

Dæktryk – store dæk
På kolde dæk, inden du har kørt ud kan du sætte dæktrykket til 0.70 bar i forhjulene og 0.65 bar i baghjulene. Baghjulene er mere belastet og vil dermed stige lidt mere i varme, derfor har man ca. altid 0.05 bar i forskel. Forsøg at ram 0.85 – 0.90 bar i dit varme dæktryk, når du tager dæktrykket. For at justere det varme dæktryk, skal du tage dæktrykket med det samme når karten er kommet i pit. Er dæktrykket for varmt? Så kan du tage din dæktryksmåler og lukke lufttrykket ned på det anbefalede dæktryk. 

Dæktryk – små dæk
På kolde dæk, inden du har kørt ud kan du sætte dæktrykket til 0.90 bar i forhjulene og 0.85 bar i baghjulene. Baghjulene er mere belastet og vil dermed stige lidt mere i varme, derfor har man ca. altid 0.05 bar i forskel. Forsøg at ram 0.95 – 1.05 bar i dit varme dæktryk, når du tager dæktrykket. For at justere det varme dæktryk, skal du tage dæktrykket med det samme når karten er kommet i pit. Er dæktrykket for varmt? Så kan du tage din dæktryksmåler og lukke lufttrykket ned på det anbefalede dæktryk. 

Hvilket værktøj bruger jeg til at tage dæktrykket med?
Du bruger værktøjet, som er kaldet “dæktryksmåler” 

Stortset alle gokartmotorer kører med en køler. Køleren anvender vand, som bruges til at nedkøle motoren. Micro 60 og Mini 60 er luftkølet bl.a. så ikke alle klasser anvender vand-kølet system.

Vandtempratur for OK Junior, OK og KZ2
Omkring 40 grader

Vandtempratur for Rotax-klasserne
Omkring 55-65 grader

Vandtempratur for X30-klasserne
Omkring 45  grader

Fælge er den del, hvor du skal montere dine dæk. Det er både tørvejrsfælge og regnvejrsfælge. Der er også forskellige størrelse alt efter om du køre i en stor eller lille gokartramme. 

En god huske regel er. Store karter kører med store fælg og store dæk, hvorimod små karter kører med små fælg og små dæk. 

Tørvejrsfælge, stor gokart/ramme (1 sæt = 2 x forfælge + 2 bagfælge)
→ Forfælg 130mm (bredde)
→ Bagfælg, 210-212mm (bredde)

Regnvejrsfælge, stor gokart/ramme (1 sæt = 2 x forfælge + 2 bagfælge)
→ Forfælg 130mm (bredde)
→ Bagfælg, 180mm (bredde)

Fælge (tør/regn), lille gokart/ramme (1 sæt = 2 x forfælge + 2 bagfælge)
→ Forfælg 115mm (bredde)
→ Bagfælg, 145-147mm (bredde)

En laptimer bruges til at tracke dine omgangstider – og hvis du har de rigtige kabler og sensorere, så kan laptimeren også tracke udstødningstemp, vand-temp og meget mere. Grundlæggende tracker laptimeren dine omgangstider – det kan være et sjovt redskab, at bruge i din udvikling. Hvor bedre du bliver, hvor mere nørdet kan man anvende dataen, som bliver produceret af laptimeren. Der findes data-analytics-programmer til de fleste laptimere.

I Danmark har vi vores egen producent af laptimere, Unipro – de er blandt verdens bedste på netop det punkt, og levere dansk kvalitet, når det er bedst. Et stort plus ved Unipro er at det er dansk, og du har mulighed for at få din laptimer og vejledninger på dansk.

Der findes også andre laptimere, som AIM, Mychron og andre. som også har høj kvalitet, og løser opgaven..