Kom i gang med Karting

Vi giver dig hermed et overblik, over hvordan du kommer i gang med sporten - og andre gode råd

Kom godt i gang med gokart / karting

Hvordan kommer du i gang med Karting?

Jeg vil gerne i gang med gokart - men hvor begynder jeg?

Karting er absolut en af de fedeste sportsgrene der er, hvis du spørger os. Dog kan det være svært – samt uoverskueligt at finde rundt i hvad der er hvad. Hvordan dælen kommer jeg i gang….?

 

Når du starter til gokart, kan du støde på mange forskellige råd og idéer – vi vil give dig et samlet overblik.

 

Det bedste råd er: Ta’ ud i den lokale klub, og snak med dem. Det er altid sjovest at køre med samme type motor, som størstedelen af de andre medlemmer gør. Det gør, at i kan sammenligne, hjælpe hinanden, og alle parter kan udvikle sig. Hvis du er i tvivl, om hvor din lokale klub / bane befinder sig, så kan du finde et overblik. Se listen her

 

Du skal både have en gokart og en motor. Du kan både købe en komplet kart, eller gokart og motor hver for sig. Når du skal i gang, vil det nemmeste og bedste være at købe en komplet gokart, som er køreklar. Det gør, at du nemmere kommer i gang med sporten.

Hvor og hvordan finder jeg min nærmeste gokartklub / gokartbane?

Når man kører gokart i Danmark, så skal man have en Dansk Automobil Sports Union Karting Licens, i daglig tale kaldet “DASU”

 

DASU er 4-hjulet-motorsports svar på Dansk Boldspil Union (DBU), Dansk Rideforbund (DRF), Dansk Håndbold Forbund (DHF) osv. er dem som varetager opgaven, skriver de generelle reglementer, regler og godkendelser for deres respektive sportsgrene.

 

Det kan være svært, hvordan man lige gør det helt rigtigt, og hvem man skal kontakte. Vi har lavet en klubliste, og en forhandlerliste, så du nemt kan se hvilken klub/bane, og forhandler, som er tæt på dig. Det er altid nemmest at tage ud og snakke med dem, inden du gør noget i form af licens. De kan hjælpe med vejledning, så du får gjort det rigtigt, og valgt den rigtige type licens, til netop dit behov. Nogle klubber, har også klub-karter, som man kan prøve efter aftale med klubben, og prøve sporten af.

 

Du kan købe nyt og brugt. Forhandlere kan godt være lidt dyere, at købe brugt ved end DBA f.eks. men ved forhandleren er du også sikret, at produktet er i orden, og du kan tillade dig at ringe og stille spørgsmål, hvis du er i tvivl ang. nogle ting på gokarten eller motoren.

 

Om det skal være nyt eller brugt, det er op til dit eget budget.

 

Starterkit - hvad er det rigtige køreudstyr?

Når du skal køre gokart, er der nogle basale ting som man skal have. Det er hjelm, køredragt, handsker, køresko og ribbensbeskytter. Du kan både købe brugt og nyt, det er helt op til dig.

 

Læs mere om hvad et starterkit i gokart er her 

Hvilke gokartklasser er der i Danmark? Og hvor gammel skal man være?

Bestlling af licens og login ind i medlemsportal

Licensbestilling

Jeg er helt ny og har aldrig bestilt licens før - hvad skal jeg gøre?

Hvis du er helt ny i karting, så skal du først og fremmest have bestilt en licens. Man bestiller licens, i det man vil kalde sin stamklub. Når du har fundet ud af, hvilken klub du vil være medlem af, så kommer du til næste step. 

 

Licens er det man vil kende som kontingent i fodboldklubber f.eks.

 

Nye medlemmer, der ikke tidligere har været medlem af en DASU-klub, skal registrere sig i medlemssystemet.

Når du er registreret og dermed har fået brugernavn og adgangskode, kan du logge ind og søge om medlemskab af en af DASUs klubber.

 

Når du har ansøgt om medlemskab af en klub, skal du kontakte klubben for at høre nærmere vedr. betalingen af medlemskabet.

 

Klubbernes administratorer kan ikke selv melde nye personer ind, der ikke er oprettet i medlemssystemet.

 

Dog kan klubberne vælge at foretage registreringen og ansøgningen om medlemskab på vegne af det nye medlem.

Step By Step - licensbestilling
  1. Følg dette link
  2. Register dig selv.
  3. Udfyld de nødvendige informationer på personen som skal have licens (fornavn, efternavn, password, mail, adresse, by, postnummer, land og fødselsdato)
  4. Vælg den klub, som du ønsker at blive medlem af
  5. Vælg det medlemskab, som du ønsker. Er du 18 år, så skal du vælge medlemskabet over 18 år, er du under skal du vælge det under 18 år.

Er du i tvivl om hvilket type medlemskab du skal vælge? Så kan du altid kontakte den klub, som du ønsker at blive medlem af. Se vores liste og find kontaktinformationer på klubben/banen her

Hvordan logger jeg ind i DASU's medlemsportal?

Når du er registreret og dermed har fået brugernavn og adgangskode, kan du logge ind og søge om medlemskab af en af DASUs klubber.

 

Når du har ansøgt om medlemskab af en klub, skal du kontakte klubben for at høre nærmere vedr. betalingen af medlemskabet.

 

Klubberne bruger deres egen betalingsportal. 

 

  1. Gå til login-portalen her
  2. Login med dit brugernavn (licens id) og password

Vi har også lavet en komplet guide – se mere her

lær mere om det tekniske bag karten

Det tekniske hjørne

Gokart-mærker

Du kender VW, Ferrari og BMW – alle 3 forskellige producenter af bilmærker. Det fungere på samme måde i Karting-sporten, forskellige producenter og forskellige produkter. 

 

Du kan støde på mange forskellige gokart-mærker – og nogle er endda af samme producent. Det vil sige, at du kan bruge de samme reservedele på nogle af gokart-mærkerne, hvor andre slet ikke vil passe på.

 

Der er rigtig mange forskellige gokart-mærker, og en del forskellige producenter også. 

 

Gokarterne kommer med nye homologeringer – så hvis du har købt en brugt Tony Kart fra 2014, så betyder det bestemt ikke at delene som sælges nu, passer på din Tony Kart fra 2014. 

 

Se listen med hvilke gokart-mærker, som er fra samme producent – og hvilke der ikke er…

Gokart-rammer, hvad er forskellen på 950mm og 1040mm rammer?

Der findes som udgangspunkt 2 typer rammer som anvendes. 950mm og 1040mm, og det er længden på gokarten. 

 

950mm-ramme
Anvendes i de små klasser, også kaldet “mini-ramme” i daglig tale. Klasserne hvor Mini-rammen anvendes i, er Micro 60, Mini 60 og Rotax Micro. Bagakselen er 30mm i diameter.

 

1040mm-ramme
Anvendes i junior/senior klasser, også kaldet “stor-ramme” i daglig tale. Rammen er lidt størrere og bagakselen måler 50mm i diameter. Skal man bruge en KZ2 gearkart eller Rotax DD2, så er rammen lidt anderledes, men har samme mål og reservedele.

Gearing / Tandhjul

Tandhjul og gearing er det samme – nogle kalder det gearing andre tandhjul.

Med gearing / tandhjul kan du styre, om gokarten skal have en højere topfart, eller mere acceleration. Det gælder om at finde den rigtige balance.

Hvor lavere nummer tandhjul, som du har på gokart – hvor mere topfart får du, dog mindre acceleration. Har du derimod et højt nummer tandhjul, så får du mere acceleration, men ikke den samme topfart. Lad os komme et eksempel…

Eksempel 1
Langsiden er 230 meter, her vil det være en god idé at sætte et lavt nummer tandhjul på, så man får topfarten på langsiden.

Eksempel 2
Langsiden er 100 meter, her vil det være en god idé at sætte et højt nummer tandhjul på, så man får acceleration ud af svingene.

Det er vigtigt at finde den rigtige kombination. Får man et for højt tandhjul på, så mister man topfarten – får du derimod et for lavt tandhjul på, så har du en god topfart, men accelerationen ud af svingene mangler. I værste tilfælde, kan gearingen være så lav, at du heller ikke når en god topfart på langsiden, fordi gokarten har svært ved at trække ud af svinget på langsiden. 

 

Der findes tandhjul i mange størrelser. På danske baner arbejder man oftest i gearinger/tandhjul som er mellem 73-85 alt efter banens udformning.

Tørvejr- og regnvejrsdæk

Tørvejrsdæk – også kaldet slicks
Anvendes, når det er tørt. Slicks-dækket har intet mønster.

 

Regnvejrsdæk – også kaldet wets
Anvendes, når det er vådt. Regnvejrs-dækket har mønster.

Dæk og dæktyper

Dæk siges at være guldet i Karting – og det er tildels rigtigt, som du ser i Formel 1, så har det meget betydning hvor bløde dækkene er, og hvor mange omgange / kilometer du har kørt på dækket.

 

Dæktrykket justeres efter hvor varmt og koldt det er i luften, og det er et forskelligt dæktryk – alt efter blødheden på dækket, og ikke mindst producenten af dækket.

 

Hver klasse kører oftest på forskellige dæk, fra forskellige fabrikanter / producenter, som du måske kender fra dæk til almindelig personbiler, hvor du også kan vælge hvor meget greb, støj og holdbarhed. 

 

Hvilken klasse kører på hvilket dæk?
Rotax kører på MOJO
X30 kører på LeCont
Micro60 / Mini60 / OKJ / OK / KZ2 kører på LeCont

Nogle af klasserne kører på samme type dæk, mens nogle andre kører på blødere og hårdere. En god grundregel er, hvor hurtigere klassen er, hvor blødere dæk er det. Når dækket er mere blødt, så giver det mere greb, men holdbarheden er også mindre, fordi dækket bliver presset mere. 

 

Vigtig information omkring dæk
Til løb kører man efter klassens reglement, det vil sige at man skal køre på det rigtige dæk, og den rigtige dæktype fra fabrikanten, som er opgivet i klassens reglement –  men til træning bestemmer du selv, hvilke dæk du vil anvende til at træne på. Når du er ny, er det vigtigt at komme ud at køre nogle omgange i din lokale klub. 

Dæktryk

Dæktrykket – forskellige fra fabrikant og dæktype
En god tommelfinger regel her i Danmark er dog, at du prøver at ramme følgende dæktryk, når de er varme. Et varmt dæktryk, betyder du tager dæktrykket, når køreren kommer i pit. Hvis dæktrykket er for varmt, kan du lukke lidt luft ud, så det passer med det dæktryk du gerne vil ramme.

 

Dæktryk – store dæk
På kolde dæk, inden du har kørt ud kan du sætte dæktrykket til 0.70 bar i forhjulene og 0.65 bar i baghjulene. Baghjulene er mere belastet og vil dermed stige lidt mere i varme, derfor har man ca. altid 0.05 bar i forskel. Forsøg at ram 0.85 – 0.90 bar i dit varme dæktryk, når du tager dæktrykket. For at justere det varme dæktryk, skal du tage dæktrykket med det samme når karten er kommet i pit. Er dæktrykket for varmt? Så kan du tage din dæktryksmåler og lukke lufttrykket ned på det anbefalede dæktryk. 

 

Dæktryk – små dæk
På kolde dæk, inden du har kørt ud kan du sætte dæktrykket til 0.90 bar i forhjulene og 0.85 bar i baghjulene. Baghjulene er mere belastet og vil dermed stige lidt mere i varme, derfor har man ca. altid 0.05 bar i forskel. Forsøg at ram 0.95 – 1.05 bar i dit varme dæktryk, når du tager dæktrykket. For at justere det varme dæktryk, skal du tage dæktrykket med det samme når karten er kommet i pit. Er dæktrykket for varmt? Så kan du tage din dæktryksmåler og lukke lufttrykket ned på det anbefalede dæktryk. 

 

Hvilket værktøj bruger jeg til at tage dæktrykket med?
Du bruger værktøjet, som er kaldet “dæktryksmåler” 

Vandtempratur

Stortset alle gokartmotorer kører med en køler. Køleren anvender vand, som bruges til at nedkøle motoren. Micro 60 og Mini 60 er luftkølet bl.a. så ikke alle klasser anvender vand-kølet system.

 

Vandtempratur for OK Junior, OK og KZ2
Omkring 40 grader

 

Vandtempratur for Rotax-klasserne
Omkring 55-65 grader

 

Vandtempratur for X30-klasserne
Omkring 45  grader

Fælge

Fælge er den del, hvor du skal montere dine dæk. Det er både tørvejrsfælge og regnvejrsfælge. Der er også forskellige størrelse alt efter om du køre i en stor eller lille gokartramme. 

 

En god huske regel er. Store karter kører med store fælg og store dæk, hvorimod små karter kører med små fælg og små dæk. 

 

Tørvejrsfælge, stor gokart/ramme (1 sæt = 2 x forfælge + 2 bagfælge)
→ Forfælg 130mm (bredde)
→ Bagfælg, 210-212mm (bredde)

 

Regnvejrsfælge, stor gokart/ramme (1 sæt = 2 x forfælge + 2 bagfælge)
→ Forfælg 130mm (bredde)
→ Bagfælg, 180mm (bredde)

 

Fælge (tør/regn), lille gokart/ramme (1 sæt = 2 x forfælge + 2 bagfælge)
→ Forfælg 115mm (bredde)
→ Bagfælg, 145-147mm (bredde)

Laptimer

En laptimer bruges til at tracke dine omgangstider – og hvis du har de rigtige kabler og sensorere, så kan laptimeren også tracke udstødningstemp, vand-temp og meget mere. Grundlæggende tracker laptimeren dine omgangstider – det kan være et sjovt redskab, at bruge i din udvikling. Hvor bedre du bliver, hvor mere nørdet kan man anvende dataen, som bliver produceret af laptimeren. Der findes data-analytics-programmer til de fleste laptimere.

 

I Danmark har vi vores egen producent af laptimere, Unipro – de er blandt verdens bedste på netop det punkt, og levere dansk kvalitet, når det er bedst. Et stort plus ved Unipro er at det er dansk, og du har mulighed for at få din laptimer og vejledninger på dansk.

 

Der findes også andre laptimere, som AIM, Mychron og andre. som også har høj kvalitet, og løser opgaven..

Information

Godt at vide om Karting

Hvad, hvem og hvorfor? Hvad er DASU?

Dansk Automobil Sports Union – i daglig tale, kaldet DASU.

 

DASU er et forbund under DIF – og er dem, som driver motorsport i Danmark. Hvis du har hørt om DBU, DRF eller andre forbund, så har DASU samme formål – at drive sporten og er forbundet. DASU er beliggende i Idrættens Hus i Brøndby – sammen med alle de andre forbund, som er under DIF.

 

Licenser, løb, reglementer osv. går igennem DASU. DASU udskriver de offcielle godkendelser, licenser og meget mere.

 

Vil du vide mere om DASU? Se deres hjemmeside her

Reglement 6 (karting reglement)

Dansk Automobil Sports Union – i daglig tale, kaldet DASU.

Reglement 6 er det danske reglement for Karting. Det udgives af DASU, som står for afvikling af automobil sport i Danmark.

 

Reglement 6 opdateres hvert år – et reglement skal følges ligesom lovene på de danske veje også skal følges.

Læs Reglement 6 her

Hvorfor skal jeg have en licens?

Licens til sportsgrenene i DASU er praktisk talt dit kørekort til din sportsgren. Det beviser, at du har opfyldt de krav, der er for at kunne indløse licens.

 

Licensen er samtidig din forsikring ifm. motorsportsarrangementer, da den indeholder ménskadeforsikring.

Hvilke gokartklasser er der i Danmark? Og hvor gammel skal man være?
Hvad er forskellen på Karting og Gokart?

Intet! Det er blot den betegnelse, som folk bruger. Ingen af dem er mere rigtige eller forkerte.

Hvad er DASU's medlemsportal?

DASU’s medlemsportal er stedet hvor du kan logge ind med dit bruger id (licens) og tilmelde dig kursuser, løb og redigere din profil.